Victor Lander (født 26. april 1994) er en dansk stand-up komiker, skuespiller og tv-vært. Kendt som vært på Lego Masters (2021-2022) og Sommer Summarum (2019) og skuespiller i tv-serien Sikker og Søn (2016-2022), begge på DR Ramasjang, har han også lavet udsendelser på DR Ultra. Lander debuterede med sit første one-man-show, Victors Forældre Skal Skilles, i 2016, hvor hans forældres skilsmisse var et gennemgående tema. Samme tema gik igen i Landers andet one-man-show Victor Flygter Hjemmefra, ligesom at han udgav et one-man showet Det Store Skilsmisseshow på DR Ultra i 2018. Lander havde sin debut som standup-komiker som 13-årig, da han optrådte på Bane Hotel i Aarhus som opvarmning for aftenens set bestående af Dan Andersen, Niels Peter Henriksen, Audrey Castañeda og Anders Matthesen. I 2014 optrådte Lander til Zulu Comedy Galla, hvor han sammen med Natasha Brock og Jonas Brøndum var udvalgt som "De Nye Håb". Lander spillede i 2016 med i Rådet for Sikker Trafiks serie for børn, Sikker og Søn, der blev sendt på DR Ramasjang, hvor han spillede rollen som Søn. Samme år debuterede Lander med sit første one-man show Victors Forældre Skal Skilles. Forældrenes skilsmisse er også et gennemgående tema i Landers andet one-man show fra 2019, Victor Flygter Hjemmefra. På DR har Lander også lavet et one-man show til DR Ultra i 2018, der ligesom de to andre shows også handlede om skilsmissen under navnet Det Store Skilsmisseshow.[1] Derudover har han medvirket i Ramasjang Redder Havets Dyr som Fisken Gælle og vært for Sommer Summarum i 2019. I 2020 medvirkede Lander i 3. sæson af TV 2s underholdningsprogram, Stormester, som han vandt. I 2021 og 2022 var Lander vært på den danske udgave af det britiske tv-show- og konkurrence, Lego Masters. Han var nomineret til "Årets tv-vært" ved Zulu Awards i 2022