Sommeren går på hæld, men sorger og glæder er langt fra forbi på det lille hotel. Grosserer Madsen modtager et brev fra magistratens byggeafdeling i København, der sender ham på noget af en rutsjetur. Weyse og fru Aurland venter i rædsel og spænding på hr. Aurlands træk, efter han har gættet, hvem der er far til Severin. Fru Fjeldsø er bragt ud af balance over doktor Plougs overraskende kærlighedserklæring, mens fru Frigh prøver at finde sine ben efter hendes mand har besluttet at følge den unge Kitty Hansen til Amerika. Da Molly Andersen kaldes til hastemøde i banken, bliver det også en skæbnetime for hotellet.